Malmö og Västre Hamnen

- en helt ny by i byen

Guidet bustur

​Turning Torso blev efter opførelsen i 2005 straks Malmös nye vartegn.

"Torsoen" er et 190 meter højt beboelseshus, tegnet af den spanske arkitekt Santiago Calatrava. Bygningen består af ni kuber med totalt 54 etager, der vrider sig med totalt 90 grader fra fundamentet til toppen.

Västre Hamnen ligger ud til Øresund, og er skabt på det område, der engang husede det legendariske Kockums skibsværft. Da værftet lukkede overtog byen det forurenede og nedslidte område.

I samarbejde med internationalt anerkendte byudviklere og arkitekter har man forvandlet området til et mønster eksempel på et bæredygtigt bolig- og forretningskvarter.

Den store kunstige ø, som nu udgør Malmøs nye bydel, er en farverig blanding af moderne arkitektur og byplanlægning ned til mindste kantsten. Men mest af alt er det en bydel med liv.

I 2001 afholdtes Bo-messen Bo01, hvilket betød startskudet på den nye bydel. I løbet af de seneste år er tusindvis af mennesker og arbejdspladser flyttet til Västre Hamnen, der udover et et alsidigt bybillede kan præsentere en helt unik maritim atmosfære pakket ind i original arkitektur og spændende løsninger.Med både beboelse, kontorbygninger, et universitet med 20.000 studerende og alle de andre ting, man forventer, at en storby indeholder, er Västre Hamnen en helt ny by i byen.

Vi starter turen fra Rådhuspladsen i København og tager turen langs Amager Strandvej forbi den nye Amager Strandpark. Vi passerer den Blå Planet og kører over Øresundsbroen, hvor vi har en fremragende udsigt over Øresund samt København og Malmø.

Vi kører gennem det historiske Malmø til Västre Hamnen, hvor vi parkerer bussen.

Vi indleder en gåtur langs med den nye Strandpromenade. Vi ser alt det nye arkitektur og oplever Turning Torso tæt på.

Undervejs har vi mulighed for at indtage en Lunch på en af de mange gode spisesteder, før vi tager bussen hjem til Rådhuspladsen i København.

PS. Busturen fra Rådhuspladsen i København til Västre Hamnen i Malmø tager ca. 1 time

Guidet bustur 7 timer kr. 3.500 / Euro 475

(eksklusiv udgifter til bus og broafgifter)

Herefter pr time kr. 350 / Euro 50​

Gratis & uforpligtende​

Book din tur​

Kontakte mig for et tilbud via formularen. Jeg vender tilbage inden for 2 hverdage.

 
 
Hvilken turtype er du interesseret i?
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Kontakt​

Bygningskulturens Hus

Borgergade 111, DK-1300 København K

CVR: ​30878302

​Telefon: +45 23 72 71 45

E-mail: jornpoulmadsen@gmail.com

Følg mig​