Turforslag

  • Vi tilbyder skrædersyede guidede ture i hele København og Øresundsområdet på basis af nedennævnte temaer.
  • Vi tilbyder ture på dansk, norsk, svensk, tysk og engelsk.
  • Vi organiserer transport og restaurantreservationer. Vi har længervarende gode samsarbejder med busselskaber, hoteller, restauranter og turoperatører.
  • Transporten foregår til fods, med cykel, Metro, S-Tog, Bus, Havnebus eller lejet kanaltur.​

Historiske København

København er en gammel by - det er mere end 800 år siden Biskop Absalon fik området som gave af kongen. Han byggede en borg på en holm ved kysten og forsynede den lille fiskerboplads Havn med et forsvarsværk. Det var begyndelsen til det område, vi i dag kender som Middelalderbyen.Siden har København været vidne til meget. Kongerne slog sig ned i byen. Christian IV udvidede byen og gjorde København til en "rigtig" hovedstad med slotte og tårne. Krige og brande har hærget byen. Nye bydele blev bygget.

​I dag er København en smuk gammel by. Til forskel fra andre hovedstæder har vi kun ganske få højhuse. På en slentretur gennem byens gader og gamle torve, er man hele tiden i kontakt med vejret, himlen og lyset. Vi har moderne indkøbsstrøg gennem hele middelalderbyen. Spændende gallerier, kunstsamlinger, museer, teatre og det nye operahus og skuespilhus ved havnen er med til at give et stort kulturelt udbud. København har været hjemsted for flere kendte danskere som f.eks H.C. Andersen, Søren Kirkegård, Karen Blixen, N.F.S. Grundtvig.

Bæredygtige København

København har fået en klimaplan. Med klimaplanen i hånden vil København skære ned på CO2 udledningen. Så meget, at København i 2025 kan kalde sig CO2-neutral. København skal være verdens Miljømetropol. Byen har længe været kendt som cyklisternes by. I år cykler over halvdelen af københavnerne på arbejde, skole og fritidsaktiviteter. København råder over 300 kilometer cykelstier, og cyklisterne er en integreret del af den generelle trafikplan for Hovedstaden.

Københavns Havn

Gennem de senere år har Københavns Havn gennemgået en udvikling fra industriel havn til i dag en kulturhavn.

Hvor der tidligere lå industribygninger er der i dag bygget ganske betydelig kulturbygninger - Operahuset, Skuespilhuset og ikke mindst Det kgl. bibliotek og udviklingen fortsætter med spektakulær arkitektur med internationale arkitekter i form af nye boligbyggerier og kontordomiciler. I forbindelse med denne udvikling bliver der bygget broer for cyklende og gående, der forbinder begge sider af havneløbet og Havnebussen er blevet populær som forbindelseslinie mellem de forskellige nye byområder på begge sider af havneløbet.Man kan tage med på en guidet tur med Havnebussen eller en leje en turistbåd.​

København i dag

København er en fantastisk by med stort potentiale og vækstmuligheder. Men det bliver den kun ved med at være, hvis vi løbende tør udvikle, forny og transformere den. I gamle dage sagde man, at man skal bruge en arkitekt, en bygherre og 300 hundrede år for at skabe en by. København har undergået en kæmpe udvikling og forandring gennem de seneste årtier. Fra industriby er den stærkt på vej til at blive en videns- og kulturby.​

​I dag bor der ca. 600.000 personer i Københavns Kommune - men København vokser. I 2025 vil der være 100.000 flere københavnere end i dag. Siden 2002 har der været Metro i København og i 2019 får København en ny Metrolinje - Cityringen - med 17 nye stationer, der forbinder Middelalderbyen med brokvartererne.

Gratis & uforpligtende​

Book din tur​

Kontakte mig for et tilbud via formularen. Jeg vender tilbage inden for 2 hverdage.

 
 
Hvilken turtype er du interesseret i?
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Kontakt​

Bygningskulturens Hus

Borgergade 111, DK-1300 København K

CVR: ​30878302

​Telefon: +45 23 72 71 45

E-mail: jornpoulmadsen@gmail.com

Følg mig​